Helsingborg

Helsingborg er Skånes næststørste by med 115 000 indbyggere. Byen er placeret ved Øresunds indløb, og nævnes første gang som købstad i et gavebrev i 1085 fra Knud 4. den Hellige, det ældste kendte danske brev. Men sandsynligvis er byen meget ældre.

Byen er en af de mest krigshærgede i Skåne. Den har været udsat for svenskernes belejringer, erobringer og hærgninger i 1263, 1318, 1369, 1452, 1525, 1644, 1676, 1678 og 1709.

Helsingborg ligger kun 5 km fra Helsingør. Før afståelsen til Sverige havde disse to byer torvfællesskab, hvilket var unikt for to nabobyer på den tid, ikke bare i Danmark, men i hele det nordlige Europa.

I slaget ved Helsingborg 1710 druknede feltherren Magnus Stenbock de sidste dansk-skånske genforeningsbestræbelser i blod.

I lang tid var byens navn forsvensket "Hälsingborg", men i 1971 fik byen sit oprindelige navn tilbage. Den svenske regering har ellers afslået det lokale ønske om at føre tilbage stavemåden til det oprindelige i to andre skånske byer, Ängelholm (Engelholm) og Christian 4.s by Kristianstad (Christiansstad).

Det velkendte kildevand Ramlösa kommer fra Helsingborg. Stednavnet (på dansk: Ramløse) kommer ifølge den lokale tradition fra sagnhelten Stærkodders kamp mod Angantyr på Råå Ljung (Rå Lyng) i det sydlige Helsingborg. Da Angantyr huggede Stærkodders ene arm af sang han: "Ligg der, du ramløse mand, du mig ej skade nu gøre kan". På samme sted skal også ifølge den lokale tradition Holger Danske ligge begravet.

Helsingborgs to vartegn er det gamle fæstningstårn Kernen fra middelalderen, og den store erobrerstatue af Magnus Stenbock.